Nyheder
 

 

Avlshopperne en frostklar morgen

 
 

Home Katulabo Hingste Hopper Salgsheste Nye generationer Nyheder TopReiter rideudstyr PAVO hestefoder

 

 

 

 

   

         
  3. juli 2010   Så er det tid til lidt opdatering igen. Næsten alle året føl er kommet til verdnen, vi venter dog stadig på føl efter Fenja og Þruma, men indtil nu er det blevet til 8 hoppeføl og 6 hingsteføl (læs mere om afstamningen under "nye generationer"). Det er første årgang i Danmark efter Gígur fra Strandahöfði og de ser lovende ud, alle med god forpart, overlinie og kryds.

Årets første kåring i Herning gik rigtigt godt, 3 hopper gik i 1. kl. Frostmoða fik total 8,15 det samme som Depla, som derved forbedrede sin kåring fra 2009, Hrafn-Mysla forbredrede også sin kåring til 8,14 og Hugsyn fik 7,93 - som ren 4-gænger, et gennemsnit på 8,09 på 4 danksavlede hopper!!! Jarl var ikke klar til kåring i Herning og blev derfor fremstillet i Österbyholtz 3 uger senere, han fik total 7,98 og har dermed opnået ubegrænset bedækningstilladelse.

 
     

*

 
  31. december 2009

 

 

Endnu et år er gået. 2009 blev et begivenhedsrigt år og på nogle områder et lidt anderledes år. Men sammen med familie og gode venner blev det et år med mange gode oplevelser.

Rune flyttede i startet af året hjem igen. I maj kom Anna og hendes datter Frigg ind i Runes liv. De er nu sammen i gang med at indrette den lille lejlighed på 1. sal.

Thor og Christel har stadig travlt med deres studier. Thor skal forsvare sit afgangsprojekt i slutningen af januar 2010 og er så færdig som bygningsingeniør, han har valgt at fortsætte med uddannelsen til civilingeniør.  De bruger stadig en del af deres fritid som sportsdommere til diverse stævner rundt i landet.

Aske har, efter eget udsagn ”endelig” forladt folkeskolen og er startet på HTX med linjefagene bioteknologi og matematik. Sine en nu i 8. klasse og har mange overvejelser omkring hvad fremtiden skal byde på.

Landets finanskrise har også sat sine tydelige spor på året hos os. Vi var dog lidt forberedte og havde ikke lavet den store investering af nye heste i efteråret -08. Det viste sig at være en klog beslutning, for salget af heste gik helt i stå i løbet af 2009. Vi har derfor koncentreret os om at holde gang i de heste vi nu har. Vi fortsatte trænings/kårings-samarbejde med Siggi Óli fra Island til forårets kåring. Det gik også rigtigt godt – 4 hopper gik godt i 2. klasse med karakteren 7,88-7,96 og 3 hopper gik i 1. klasse med karakteren 8,00-8,22 hvoraf Smart fra Syðra-Sköðurgili med 8,22 blev årets højest kåret hoppe. Herudover blev vores unghest som vi har sammen med Christel, kåret og har fået ubegrænset bedækningstilladelse. Han fik dog ikke helt den kåring som han er værd, så Christel må fortsætte træningen og så får han chancen igen senere. Til efterårets kåring havde vi valgt at lade, en islænding som er bosat i Danmark, fremvise et par af hopperne. Det blev til en flot 1. klasses til Björk med 8,02. I løbet af sommeren måtte vi sige farvel til vores faste mand i stalden gennem 3½ år, Jón valgte af personlige årsager at stoppe.

I Påsken blev afholdt én af årets fester – Bo inviterede til 50 års fødselsdag i ridehuset. Det blev en uforglemmelig dag, 150 mennesker, flot solskinsvejr, 3 retters menu med hel grillstegt lam, salatbar og kæmpelagkage. Vi har holdt mange fester gennem årene, men denne blev bare FESTEN. Sommerferien startede med ”Voksenfest” for Sine, endnu en flot solskinsdag hvor familie og venner samledes i haven til leg og samvær. Herudover bød året på kusine Camilla’s 18 års dag, Mormor’s 75 års dag og Morfar’s 80 års dag.

I august kørte Bo, Rune, Anna og Frigg et lille smut til Schweiz i 3 dage, for at se WM for islandske heste. Thor og Christel fløj derned og blev der hele ugen.

Vi var igen, sammen med vores faste team i Náttfari, tovholdere for flere stævner i løbet af året og årets sidste stævne, Katulabo’s åbne Boblestævne, i oktober, blev igen en stor succes.

I september rejste Sine sammen med os en uge til vores hus i Portugal, det var en del af hendes nonfirmationsgave. Vi havde en dejlig uge med solskinsvejr og badeture. Vi fik set lidt mere af det spændende land og prøvet nye spisesteder.

Vi kan kun glæde os over vores gode helbred og hinanden, og vente på at finanskrisen vender og at hestesalget og dagligdagen vil finde det normale leje igen. Dette med håb om et godt år 2010 for alle.

Bo og Kostur til årets hinsteshow på Hedeland

 
     

*

 
  1. juli 2009   Nu er det vist tid til at opdatere lidt.

Årets kåringer er vel overståede. Det blev til endnu flere gode resultater - 2 hopper i 1. kl. Depla fra Katulabo, total 8,00 som 4-gænger og Björk fra Hvannstóði, total 8,02. Smart fra Syðra-Skörðugili forbedrede sin kåring fra sidste år til total 8,22, med 8,29 for rideegenskaber.

Vi har ligeledes været til dyrskue hvor vi stillede med en samling på 6 afkom efter Vængur, vi gik hele vejen til den store ring og blev en flot nr. 2 efter de jydske heste, med ene 9 og 10 taller, flere af dommere var meget imponerede over ensartedheden over samlingen. Med 24 point og ærespræmie, vi er meget stolte. De indivduelle bedømmelser af vores afkom gik også super - Iða fik 23 point nr 1 af 8, Hugsyn fik 23 point og nr 2 af 8, i klassen 4-5 års goldhopper, Jarl fik også 23 point som 4 års hingst, i klassen for 3 års blev Kyngála nr 1 ud af 12 med 23 point.

På konkurrence-banerne har Bo igen kvalificeret sig til superelite-gruppen med 6,50 i stilpas på Kostur. Vængur har stillet op i T.2  og opnåede point til DM.

Årets folinger er også overstået. Vi mistede desværre Bliða, føllet havde været dødt nogle dage og da hun gik i fødsel lå føllet baglæns på ryggen, den værst tænkelige stilling og landbohøjskolen kunne desværre ikke redde hoppen. Det var en skidt start på året folinger, men det er endt ud i mange gode føl efter Geisli fra Gýgjarhóli.

 
     

*

 
  31. december 2008  

Endnu et år er gået. 2008 blev et begivenhedsrigt år. Sammen med familie og gode venner blev det et år med mange gode oplevelser.

Rune og Frederikke bor stadig i Klampenborg og tilbringer så meget af deres fritid de kan afse, herhjemme på Katulabo.

Thor og Christel har stadig travlt med deres studier og bruger en del af deres fritid som sportsdommere til diverse stævner rundt i landet.

Vinterferien blev endnu engang tilbragt på ski i Sverige, og vel tilbage efter en dejlig afslappende uge i sneen, kunne planlægningen af årets hestebegivenheder fortsætte. Vi indgik, tidligt i foråret, et trænings/kårings-samarbejde med Siggi Óli fra Island, og denne målrettede træning af hestene der skulle til kåring, viste sig at være det hele værd. Til årets første kåring i maj blev vores hoppe Dagstjarna fra Katulabo kåret som den bedste i klassen 7 års og ældre hopper, samlet fremviste Siggi de bedste 3 hopper i denne klasse. Vi havde også 3 vallakker til kåring i år, hvoraf Atli fra Katulabo blev kåret med det bedste resultat. Ved DI’s årsfest i november modtog vi ikke mindre end 3 ærespræmier for vores avl, dels blev vi kåret som årets avlere, en anerkendelse af vores avl som vi blev meget glade for. Vi modtog også ærespræmie for den bedste hoppe i klassen 7 års og ældre samt ærespræmie for den bedste vallak.

I slutningen af juni drog vi alle sammen og farmor til i Island, 10 dage skulle vi tilbringe i dette dejlige land. Dels skulle vi ”lege turister” og dels skulle vi se Landsmót, Islands største hestebegivenhed. Vi havde lejet et hus, Hellatun, af vores gode ven Siggi, som kun lå ca. 10 km fra stævnepladsen, en pragtfuld base for vores tur. De første dage kørte vi lidt rundt på sydlandet. Vi så vandfaldet Gullfoss, gejseren Geysir, gik en tur på indlandsisen Vattnajökull og så meget af det pragtfulde landskab. Bo lovede os en helt unik oplevelse hvis vi kørte lidt længere østpå, der hvor indlandsisen møder havet, hvilket syn, store isblå isbjerge brækket af indlandsisen som flød ud i havet. Selvom turen var lidt længere end vi regnede med var den det hele værd. Sine og farmor var på shopping i Reykjavik. Og Aske holdt, igen, fødselsdag på Island. Vi sluttede i den Blå Lagune – en himmelsk naturoplevelse.

I løbet af sommeren nåede vi også et besøg i Norge på en forlænget weekend-tur, i forbindelse med Nordisk Mesterskab. Vi sejlede til Oslo sammen med gode venner, og havet viste sig fra den absolutte bedste side, aldrig har vi oplevet så flot havblik under hele sejladsen. I Seljord, en hyggelig indkvartering på et lille privat ”Gæstehus”.

Årets 3. og sidste stævne, Katulabo’s åbne Boblestævne blev igen en stor succes, takket være vores faste team i Náttfari.

Efterårsferien blev tilbragt i vores hus i Portugal sammen med Tue og Pernille samt børn. En pragtfuld uge hvor vi fik set lidt af Algarvekysten og ikke mindst slappet af på stranden. Vi glæder os allerede til at komme derned igen.

Årets sidste store begivenhed, juleskiferie i Norge med hele familien, i alt 28 personer, hvem kan ønske en bedre afslutning på et pragtfuldt år!

 
     

*

 
  d. 24. november 2008  

Ved den netop overstået generalforsamling og efterfølgende gallafest i DI blev stutteri Katulabo hædret som året avler, vi modtog Mjölnir-pokalen som uddeles til en avler, der har opnået fine kåringsresultater i årets løb. Ligeledes modtog vi Glashesten som uddeles til den højst kårede danskavlede hoppe 7-års og ældre, Dagstjarna fra Katulabo samtidig modtog vi ærespræmie fra DI som uddeles til højst bedømte vallak, Atli fra Katulabo - så vi blev virkelig hædret for vores avl, hvor er det bare dejligt og vi er super stolte.

 
     

*

 
  d. 28. oktober 2008   Katulabo's åbne Boblestævne blev endnu engang afviklet med stor succes. Vi havde en hyggelig rytterfest med knap 100 deltager, der blev spidstegt et hel lam i ridehuset og vores gode naboer havde lavet en dejlig salatbuffet. Lidt malurt i bægeret kom der dog da alle rytterne var taget hjem - Aldrig har der været så  mange problermer med efterbetaling af boksleje og så meget rod og efterladenskaber da rytterne havde forladt stalden og stævnepladsen. Det er ærgeligt at en lille gruppe ryttere skal ødelægge det for resten af holdet. Der var dog én rytter som af eget initiativ tog kosten og fejede hele staldgang, trods hun ikke havde brugt boks, STOR tak til Juliane Zibrandtsen. Vi har efterfølgende haft en god dialog med flere af de implicerede og vi har formentlig mod på at gentage succesen igen i 2009

I uge 42 var hele familien en tur i Portugal for at se vores fælles hus - hvilken dejlig tur, 25-28 grader og en let brise fra Atlanterhavet, hvad kan være bedre på denne tid af året?

Et nyt tiltag på stutteri KATULABO er ugens tilbud. Hver uge kommer en ny hest på tilbud, følg med på salgslisten og se hvor lang tid du tør vente med at købe.

 
     

*

 
  d. 29. september 2008  

D. 20 september holdte vi salgsshow, vi havde en dejlig dag og viste mange gode salgsheste. Tusind tak til de fremmødte som var med til at gøre dagen hyggelig.

Vi er nu, sammen med lokalklubben Náttfari, ved at lægge sidste hånd på Katulabo's åbne Boblestævne som løber af stablen d. 4. - 5. oktober.

Herefter skal der gøres klar til vinteren. Vores nye løsdrift-skur til vallakkerne er ved at være færdigt og vi glæder os til at tage det i brug. Det er blevet dejligt stort, for der skal også være plads til føllene når de tages fra deres mødre. Vi skal have alle unghestene hjem fra sommergræs og inden længe starter vi med at tæmme sidste hold af de unge 4 års. Vi er starte på en flok blandet hopper og vallakker efter både Nasi og Vængur. Uhh-ha der er mange gode heste imellem. Det bliver svært ar vælge de hoppe ud som skal trænes videre med henblik på kåring i løbet af 2009, måske ender det med at de bliver kåret allesammen.

Vi har stadig nogle meget spændende top-konkurrence heste til salg. Specielt er vi meget spændte på Kolbein fra Skillingehus, som tegner til at blive ekstra top-top.

Og så har vi sammen med gode venner og familie fejret Maja's 50 års dag - det var en super dejlig dag.

 
     

*

 
  d. 25. september 2008  

Under vores besøg i Island i sommer var vi et smut forbi Gurri og Dana på østlandet. Her så vi en spændende unghingst. Det resulterede i at Bo tog en tur til Island i midten af september for at kigge én gang til. Så d. 19. oktober ankommer 5 hopper og en unghingst:
Gnýpa fra Strandarhöfði IS2003284713 - f: Aron fra Strandarhöfði , m: Gígja fra Stóra-Hofi
Hætta fra Hryggstekk IS2005276142 - f: Þyrnir fra Þóroddsstöðum, m: Hæra fra Ásmundarstöðum
ð fra Sauðanesi IS2004267172 - f: Bragi fra Kópavogi, m: Blesa fra Ríp
Gnípa fra Víðivöllum IS2000275280 - f: Otur fra Sauðárkróki, m: Mær fra ðivöllum
Ófelia fra Breiðumörk 2 IS2005275148 - f: Keilir fra Miðsitju, m: Hetta fra Breiðumörk 2
Gígur fra Strandarhöfði IS2004184712 - f: Þytur fra Neðra-Seli, m: Gná fra Bakka

Gígur har to søskende på moders side i Danmark - Gumi fra Strandarhöfði og Albert fra Strandarhöfði, begge kåret i 1. kl. Et treide afkom efter Gná fra Bakka, Gljá fra Hryggstekk, ejers også ef en dansker. Gígur ejers i kompaniskab med Christel Konnerup. Gígur blev bygningsbedømt i år med 7,96 og planen er at han skal fremstilles til fuldkåring i 2009 eller 2010.

 
     

*

 
  d. 11. juli 2008   En veloverstået kåring i april, med mange gode resultater for de heste som Siggi Óli fremviste. Fløjhoppen i klassen 7 års og ældre blev vores Dagstjarna med en total på 8,24 - i rideegenskaber fik hun 8,52. Det gik også rigtigt godt for de andre heste i denne klasse, Sigurður Óli red de 3 bedste i klassen og alle i 1. klasse. Vores 4-gænger hoppe Fenja fra Sauðanesi blev også kåret i 1. kl. med total 8,04 - 8,19 for bygning og 7,94 for rideegenskaber. Vi fremviste også en 4-års hoppe, Grasa-Gudda frá Sauðanesi, som fik en total på 7,84, med 8,12 i redeegenskaber. Hun er nu sat til hingst og vil blive kåret igen som 6-års. Grasa-Gudda og Fenja er forresten ½søstre med samme mor - Menja fra Holum.

Dyrskuet i Roskilde forløb også over al forventning. Vi havde en 3-års hoppe, Iða fra Katulabo med, som fik 23 point og ærespræmie, blev fløjhoppen blandt de 13 hopper i klassen.

Vi havde 10 pragtfulde dage i Island i forbindelse med Landsmót i Hella. Hele familien og farmor var afsted. Vi havde lånt et dejligt hus, Hellatún, af Siggi Óli, kun 10 min. kørsel fra stævnepladsen. De første dag fik vi leget turister og set en del af sydlandet. Farmor fik malet nogle flotte billeder og vi kom trætte og mætte af oplevelser hjem mandag aften.

DM-2008 er i fuld gang i disse dage, og både Bo og Rune har heste med. Rune skal ride pasløb på Askja fra Bomosen og Bo rider 5-gang på Kostur og pasløb på Erill fra Katulabo.

 
     

*

 
  d. 24. april 2008   Tak til alle Jer som kiggede forbi til vores åben hus arrangement og var med til at gøre dagen rigtig hyggelig.

Vi er nu ved at gøre klar til året 1. store begivenhed - KÅRINGEN i Herning i den kommende week-end. I år bliver det Sigurður Óli Kristinsson som skal vise vores heste. Det bliver meget spændende da han er meget positiv overfor vores hestemateriale og mener at flere af dem vil få rigtig gode resultater.

Ellers står året på:
Elitestævne C-klasser her på Katulabo d. 17.-18. maj
Deltagelse i pinsestævnet på Nørregård
Udstillling af 3-års hoppe til Roskilde dyrskue
Elitestævne A-klasser på Hedeland
Stævnetræning på Katulabo
Landsmót i Island
DM-2008 i jylland
NM-2008 i Norge
En kåring til i løbet af året
Boblestævne på Katulabo d. 4.-5. oktober
Efterårsferie i vores hus i Portugal
Juleferie med hele familien i Norge
 

Det bliver et travlt år som altid................

 
     

*

 
  d. 5. april 2008   Vi inviterer til ÅBEN HUS med fremvisning af de hingste som står til avlsbenyttelse på stutteriet i 2008 - klik her for at læse mere  
     

*

 
  d. 31. december 2007  

Året 2007 har været endnu et travlt år på stutteri Katulabo, med mange spændende og glædelige oplevelser.

Vores ældste søn, Rune, blev færdig-uddannet som bygningsingeniør, har nu fået sit første ”rigtige” job og er samtidig flyttet sammen med sin kæreste – Frederikke. Thor er halvvejs igennem sit ingeniørstudie og er også flyttet sammen med sin kæreste – Christel. Aske blev nonfirmeret i sommer og går nu i 8. klasse, han forbereder sig på sin videreuddannelse da han gerne vil være skov- og landskabsingeniør. Sine bliver snart 13år og nærmer sig teenager-alderen med spænding og mener bestemt selv hun bliver en ”nem én af slagsen”.  

Istandsættelsen af staldbygningerne har også taget form, hvor Rune og Thor har brugt al deres sparsomme fritid på at give en hånd med. Den gamle staldlænge er blevet lavet om til en lækker ”lejlighed” med plads til vores rideudstyrslager og kontor. Vores web-shop, www.topreiter24.com , med rideudstyr til både hest og rytter, fra det tyske firma TopReiter kører på fulde omdrejninger og da vi har agenturet i Danmark havde vi brug for lagerplads. Der er blevet sat nye brandsikre lofter op i stalden og opført 11 nye store lyse bokse.                                                                                                                      

2007 blev også året hvor vi fik stor succes med vores hesteavl og bevis på at vi går den rigtige vej på den rigtige måde. Det var med stor spænding og glæde da vores vallak Atli fra Katulabo blev udtaget med ungrytteren Mette K. til at repræsentere Danmark ved verdensmesterskaberne i Holland. Vi har deltaget til Roskilde dyrskue i Danmark og internationale kåringer både i Danmark og Tyskland med stor succes. Vores unghingst Kostur fra Dalur, som vi købte da han var ½år, blev kåret med det højeste gennemsnit for rideegenskaber blandt alle unghingstene.  2 af vores hopper Dagstjarna fra Katulabo og Ýlfa fra Katulabo (på billedet) er begge blevet kåret i 1. klasse. Herudover har vi fået kåret 4 af vores andre hopper tæt på 1. klasse, med andre ord er vi med til at sætte præg på avlen af den islandske hest. I 2007 var det også tid til at tænke på avlsudvikling, dvs. ny hingst, det blev Geisli fra Gýjarhóli IS200115733 og Vængur fra Auðsholthjáleigu IS1994187053 er kommet hjem igen.

Vi har mødt mange nye mennesker og fået nye bekendtskaber som blandt andet har været medvirkende til at vi har investeret i en lejlighed i på Algarvekysten i Portugal. Her håber vi at kunne tilbringe lidt tid sammen og nyde livet, både alene men også sammen med vores familie.

Vi glæder os allerede til a se hvad 2008 byder på.

HERMED DE BEDSTE NYTÅRSHILSNER OG TAK FOR ÅRET DER GIK.

 

 
     

*

 
  d. 20. oktober 2007   Det har været en travlt sensommer. Vi var i Holland til WM for at følge Mette og Atli og som sikkert mange ved blev Mette den bedst placeret ungrytter i 5.1 - og dermed fik de en guldmedalje - SUPER FLOT.

Dagstjarna var med til efterårs kåringen i Herning hvor hun blev kåret med total 8,00, læs mere på hendes egen side - Dagstajrna

Bo, Jón og Rune har været en tur i Island for at se på hopper, det resulterede i køb af et par spændende hopper, som kommer til KATULABO i løbet af efteråret. Hold øje med salgslisten eller ring for yderligere oplysninger om de forskellige hopper.

Vi har også været til kåring/paschampionat i Zarchow Tyskland. Her havde vi Ýlfa fra Katulabo med både til kåring og paschampionat. Ýlfa blev kåret med total 8,12 - 7,77 for bygning og 8,35 for rideegenskaber. Hun vandt stilpas PP.1 med 8,00 point som også rakte til en 3. palds på WRL for Þorður som red hende både til kåring og stævnet.

 
     

*

 
  d. 16. juli 2007   STORT TILYKKE til Mette K. Christiansen og Atli fra Katulabo - de er udtaget til det danske landshold og skal til VM-2007 i Holland, vi ønsker al mulig held og lykke til dem begge.  
     

*

 
  d. 15. december 2006   Så en den nye TopReiter on-line shop åben. Klik ind og se hvad vi kan tilbyde.

www.topreiter-rideudstyr.dk

 
     

*

 
  d. 30. oktober 2006   Så er det vist tid for lidt nyheder. Náttfari's boblestævne er vel overstået, endnu en god oplevelse for rytter og tilskuer samt arrangører.

Vi har netop hentet 10 heste i Billund som er kommet fra Island. Her i blandt er flere gode ridevallakker samt et par kårede hopper med god afstaming. Se på salgslisten og læs mere om de nye heste. Vi har haft et stort salg af heste hele efteråret, så derfor har Bo været på Island og håndplukke nogle gode rideheste/konkurrenceheste.

Ellers er det snart tid for at hente vallakker og unghingste hjem fra sommerfolden. De har gået på en 100 ha. stor fold i Kongelunden på Amager. Hoppeplagene skal også hjem fra deres sommergræs og avlshopperne skal samles på vinterfolden hvor de skal gå sammen med deres føl indtil marts-april hvor føllene tages fra.

Alle hopperne er scannede drægtige. Vi har valgt ikke at ifole Ljonslöpp og Lipurtá, da de begge er ved at være for gamle. Lipurtá var meget syg sidste vinter og tabte føllet, hun går nu som ridehest for Sine og hendes veninde Maria. Ljonslöpp overraskede jo alle med at komme med et fint hoppeføl iår, hun skal nu blive gående sammen med føllet så længe hun gider. I øvrigt er Sine begyndt at ride vores 5 års unghest, Eldur, efter Troða og Gnýr. De har netop deltaget i Dyrðilmyri's årlige skovtur hos Poul og Meta i Græsted.

 
 

 

 

*

 
  d. 10. august 2006   Så er det tid til at tilmelde sig til Katulabo,s åbne Boble-stævne.Tilmelding findes på Náttfaris hjemmeside - Klik her for tilmelding.  
 

 

 

*

 
  d. 16. juni 2006   Hopper er snart færdige med at fole - indtil nu har vi fået 9 føl - fordelt på 5 hopper og 4 hingste.  
 

 

 

*

 
  d. 28. maj 2006   Roskilde dyrskue er i fuld gang og årets første føl er født. Et brunbroget hoppeføl efter Vængur og Silkisif, se alle føllene under nye generationer

Thor har arbejdet med vores to udstillingshopper til dyrskuet - Gná og Hrönn. Hrönn fik 23 point og blev placeret som nr. 2 ud af 14 udstillede 2års hopper. Gná fik 24 point og ærepræmie og blev placeret som nr. 2 ud af 7 udstillede 3års hopper, og begge fik ros for koncentret og seriøs fremstilling.

 
 

 

 

*

 
  d. 11 marts 2006   Deltagerliste, tidsplan og andre nyttige oplysninger til Katulabo's åben Bededagsstævne kan findes HER.  
 

 

 

*

 
  d. 10. marts 2006   Der har været en overvældende interesse for Katulabo's Bededagsstævne og vi bliver derfor nød til at lukke for tilmeldingerne allerede nu, men husk der er også Katulabo's boble-stævne i weekenden d. 7 - 8 oktober. Mere om regler og tilmelding - klik her.  
 

 

 

*

 
  d. 28. februar 2006   Nu er tilmelding til Katulabo's åbne Bededags-stævne åben. Klik er for tilmelding og informationer.  
 

 

 

*

 
  d. 2. januar 2006   Et nyt år har taget sin start og vi har allerede planlagt det meste af året. For det kommenede år vil der bl.a. stå - kåringer-elitestævne-dyrskue-boblestævne-juniorarrangement-undervisning i kalenderen.

Efterårets boblestævne bliver i starten af oktober 2006

 

 

 

*

 
d. 1. januar 2006  

 STUTTERI KATULABO ØNSKER GODT NYTÅR TIL ALLE

 

 

 

*

 
d. 14. november 2005   " Katulabo's Boblestævne 2005" blev en stort succes, 71 tilmeldte ekvipager og et forrygende flot efterårs vejr, var med til at gøre det til en sjov og underholdende week-end. Der blev vist meget flot ridning og flere ekvipager havde deres debut. Absolut vær at overveje at gentage det igen til næste efterår.

Tusind tak til alle.

 

                  

fra præmie overrækkelsen i 4.2                        en "mættet" stævneleder lige før 5.2 finalen

 

 

 

*

 
d. 2. september 2005   Der inviteres hermed til åbent stævne på KATULABO

d. 12. - 13. november 2005   OBS!! ny dato

Læs mere om stævnet og hvordan du tilmelder dig her.

 

 

 

*

 
d. 30. august 2005   Et godt Sjællandsstævne er slut. Der var ikke mindre end 8 heste fra Katulabo som deltog og flere af dem gjorde sig godt bemærket.

Christel Konderup på Dreki fra Katulabo vandt 4.5 i 5-års gruppen og blev nr. 2 i T.8. Camilla Schelde på Venus fra Katulabo vandt stiltölten. Bo deltog på en 5-års efter Gnyr fra Hreppholum og placerede sig som nr. 5 i 5-års gruppen i 4.5 og som nr. 1 i T.8. Juniorrytteren Matilde Jacobsen deltog også på sin Yfir fra Katulabo i 4.5 og T.7, dem får vi nok at se igen til næste år.

 

 

 

*

 
d. 15. august 2005   Så er alle folingerne overstået. Det blev til 12 føl i alt - 6 hopper og 6 hingsteføl. Se mere under nye generationer. Þruma fik desværre et dødfødt hoppeføl.

Hopperne er ifolet igen og i år er det lykkedes for Ljonslöpp at blive ifol - hun er nu 25 år så det er bare flot.

Vængur er solgt til Sverige og vi håber at han kommer til at trives i hans nye flok. Vi har fået rigtigt mange gode og flotte afkom efter ham, og glæder os allerede til at starte tilridningen af dem om 3 år.

 

 

 

*

 
d. 10. juli 2005   Folingerne er godt i gang, vi venter i alt 13 føl i år og indtil nu har vi fået 10, fordelt på 5 hoppeføl og 5 hingsteføl. Se under nye generationer  

 

 

*

 
d. 12. juni 2005   Et rekord stort antal deltager var tilmeldt dette års Roskilde Dyrskue, hele 42 heste var tilmeldt og der kom 33 til udstillingen. Endnu en gang et hyggeligt og stemningsfyldt Dyrskue er slut. I år havde vi valgt at tilmelde Frostmoda i 3 års klassen og Vængur i klassen for ældre hingste. Vængur modtog 24 point og ærespræmie og Frostmoda fik 23 point og blev placeret som nr. 2 ud af 11 deltagere. Vi måtte desværre lade Tinna blive hjemme da hun folede senere end forventet.  

 

 

*

 
d. 2. maj 2005   Netop hjemkommet fra årets første klubstævne i Dyrðilmyri hvor Bo og Rune klarede sig rigtigt godt. Det blev til rosetter til alle 4 deltagende heste - Vængur, Bliða, Ýfir og Atli. Sine deltog også, men Fluga valgte desværre at gå i galop og det endte med at hun hoppede ud af banen og Sine landede i Ivar's flotte rækværk og knækkede en stolpe. Heldigvis bar hun sikkerhedsvest og den kan vi takke for at hun slap uden skrammer.   

 

 

*

d. 4. april 2005 Så er hingstene snart klar til dette års bedæknings- sæson - klik her for at se hvornår hingstene er hjemme

Vores medhjælper gennem de sidste 7 måneder er nu taget tilbage til Island. Vi leder derfor med lys og lygte efter hans afløser. Vi mangler en god stabil medhjælper i stalden til ridning og alt forefaldende arbejde. Der er ca. 35 heste under saddel så de er nok at tage fat på. Vi har tæmmet og er startet tilridningen af en hel del nye heste og den videre uddannelse af hestene ligger nu forude. Nedenfor kan du se et lille udpluk af vores salgsheste.

   

 

 

*

d. 31. marts 2005 Det er nu ved at være dyrskuetid igen. Tilmeldingerne er sendt af sted og iår udstiller vi Vængur fra Auðsholtshjaleigu i hingsteklassen, Tinna fra Katulabo i følhoppeklassen og Frostmoda fra Katulabo i 3-årsklassen

 

 

*

  d. 11. marts 2005   Så har vi fundet en nu dato for vores salgsshow - kom  og se på ny hest

lørdag d. 26. marts 2005 kl. 13.00

Klik her for at se salgslisten og klik her hvis du er interesseret i at sælge din hest og gerne selv vil vise den til salgsshowet. 

 
 

 

 

*

 
  d. 8.marts 2005   Vi må desværre aflyse vores planlagte salgsshow d. 12. marts - vi er istedet at finde i Århus Skøjtehal til ISTÖLT med vores rideudstyrs-butik. 

Der kommer snart nyt vedr. et nyt salgsshow.

 
 

 

 

*

 
  d. 12. januar 2005   Et nyt år er startet og vi har allerede mange planer for det kommende år. Unghestene gør alle gode fremskridt og har haft godt af en lang pause i december.

Føllene er nu alle taget fra og går sammen i løsdriften og hygger sig - mødrene virker meget tilfredse med deres genvundne "frihed". Til sommer skal vi bl.a. have 3 føl efter vores unghingst Kostur fra Dalur, han er halvbror til Postur fra Dalur (samme mor) Kostur tegner meget lovende, han viser meget fin tølt med høj aktion og fremdrift, traven skal der dog arbejdes lidt mere med.

Men ellers står næste år i stævne-/dyrskue-/salgsshow-tegnet igen og vi regner med at få et travlt år. Det går strygende med salg af rideudstyr og vi vil også være at finde til dette års mange arrangementer med et udvalg fra TopReiter rideudstyr.

Vi planlægger også at genoptage vores succesrige salgsshow og har nu allerede fastsat den første dag til d. 12. marts 2005 kl. 13.00 - der vil som noget nyt også blive mulighed for at udefrakommende kan komme og vise deres salgsheste, men mere om det når dagen nærmer sig.

 
 

 

 

*

 
  d. 26. oktober 2004   Vi er nu startet på tilridningen af den første årgang efter Gnyr. De er nu blevet 4 år og vallakkerne er startet op først. Et par af hopperne går stadig med føl, så når de tages fra i slutningen af december startes træningen langsomt op. Der er mange nye spændende ungheste at arbejde med - både efter kårede og ukårede mødre - og der tegner til at være et par gode kommende konkurrence-heste iblandt. Flere af vallakkerne vil blive redet med henblik salg og et par af hopperne vil blive klargjort til kåring i løbet af næste år.

I løbet af vinteren vil vi også starte vores unghingste som skal prøves til næste års kåring - bl.a. unghingstene efter de tre 1. kl.s hopper: Svana fra Neðra-Asi, Drift fra Þufu og Troða fra Brimnesi

 
 

 

 

*

 
  d. 4. september 2004   Skal du ride DM-2005 - så tilmeld dig til kvalifikationstævnet på Katulabo lørdag d. 25. september 2005 - send en mail på bestyrelsen@dyrdilmyri.dk med oplysning om hest, rytter og disciplin (også volte i T.2), prisen er 175,- kr. /ekvipage  
 

 

 

*

 
  d. 1. september 2004   Det er så småt ved at ebbe ud i året aktiviteter og ser vi tilbage på årets gang - er der sket meget. Vi lagde mange kræfter i Det Sjællandske Pinsestævne - det var spændende og syntes vi selv et rigtigt godt stævne.

Årets dyrskue i Roskilde forløb også fint vi havde "kun" 1 hoppe med på udstilling, Eydis fra Katulabo, som dog blev fjølhoppe i 3-års klassen med 23 point og ærespræmie, desuden deltog både Bo, Rune og Thor i Det store hesteshow - 3 dejlige dage i Roskilde

Junior-Ungdomsstævnet, et samarbejde mellem lokalklubberne Jarpur, Skjoni og Dyrðilmyri, og det lokale Dyrðilmyri-stævne var også med i vores kalender.

Vores unghingst Kostur fra Dalur, efter Gammur og Drift fra Þufu blev fremstillet til bygningsbedømmelse med henblik på avlsgodkendelse til 4 hopper i sommer - og har nu bedækket 3 af vores avlshopper.

Avlsshowet på Hedeland d. 1. maj blev endnu engang en succes og vi kan kun anbefale at deltage enten med hest eller som tilskuer.

Den vejledende kåring på Hedeland i august var rigtig god og vi fik en fin bedømmelse på vores 3 hopper - det kan kun anbefales at stille sin hoppe til vejledende kåring før man tager stilling til den endelige kåring, der er her mulighed for at spørge til sin hoppes bedømmelse og der bliver lagt stor vægt på at udstilleren for en mundtlig snak med kåringsdommerne.

DM-2004 i gæðingarkeppni og Sjællandstævnet har vi også besøgt, dog deltog vi ikke med hest i sjællandsstævnet, men det var hyggeligt at være til stævne uden at ride - vi havde dog vores salgsvogn med rideudstyr med i stedet og det var en stor succes. Der er stor efterspørgsel på sadler og ridebukser fra TopReiter.

Mette - som har været hos os i 1½ år er nu rejst for at starte på sin uddannelse. Hun har dog lovet at komme på besøg ind imellem.

Det er ikke blevet til salgsshow i denne sommer, men vi vender tilbage meget snart med en dato for et salgsshow i efteråret.

I næste uge kommer Ingolfur fra Island og skal hjælpe med tilridningen af en stor flok ungheste

 
 

 

 

*

 
  d. 21. maj 04   Så kom der endelig føl på Stutteri KATULABO - endda 2 samme nat. Både Dropa og Dagstjarna har folet i nat. Vi så Dropa fole kl. 22.30 og om morgenen stod der endnu et føl. Dropa har fået et dejligt rødt hoppeføl med blis efter Postur fra Dalur og Dagstjarna et smukt brunbroget hoppeføl efter Vængur fra Auðsholtshjaleigu. De har dog i nattens løb byttet føl - men der er ingen problemer i det, begge føles trives med deres nye mor.  
 

 

 

*

 
  d. 25. april 04   Så er årets første kåring overstået. Yra fik total 7,40 og Ylfa fik total 7,96. Se delkaraktererne ved at klikke på deres navne.  
 

 

 

*

 
  d. 5. april 04   Græsset er begyndt at vokse og hingstene er så småt begyndt at vågne op efter en lang vintersøvn. Der er larm og hvin i stalden når hopperne trækkes forbi. Sikre forårstegn, og endnu et sikkert forårstegn er tilmeldingerne til diverse kåringer og stævner er begyndt

Yra og Ylfa er meldt til kåringen i Herning og Eydis og Elfa (to tre års hopper) er meldt til Roskilde dyrskue. Eydis er efter Mist fra Kirkjubæ og Andvari fra Viðimel. Elfa er efter Yra og Gammur fra Toftum.

Mette, Thor og Rune har meldt sig til Det Sjællandske Ungdomsstævne som løber af stablen i week-enden d. 10-11 april.

 
 

 

 

*

 
  d.15. marts 04   Oðinn gjorde en god figur på isen og blev placeret som nr. 4 - den bedst placeret hingst med avlsgodkendelse i Danmark  
 

 

 

*

 
  d. 1. februar 04   Planlægning af det kommende år godt igang.

Oðinn er tilmeldt Istölt i Århus skøjtehal d. 13. marts 2004 og vil blive vist til hingsteshowet om han ikke er solgt inden.

Som noget nyt har vi lavet en aftale med Pia Hansen, international sportsdommer, om at holde et stævnetrænings-kursus for alle interesserede ryttere som vil ride FIPO-klasserne til årets stævner. Pia vil gennemgå hver enkel deltager og påpege hvad dommerne ligger vægt på, det hele vil blive optaget på video og der vil blive aftalt et videre træningsforløb. Undervisningen foregår i det tidlige forår og er delt op i en teoridel og en rideundervisningsdel. Hvis du vil vide mere så kontakt Bo på tlf. 20 68 34 30

Om alt går efter planen får vi 10 føl til sommer. 

Ylfa skal til kåring og vi vil også udstille 2-3 3års hopper på Roskilde Dyrskue.

 
 

 

 

*

 
  d. 2. januar 04  

GODT NYTÅR til alle.

2003 blev et spændende, lærerigt og turbulent år for os. Planlægningen af årets stævner og kåringer viste sig ikke at holde, for allerede inden stævnesæsonen var kommet igang fik vi sygdom i hestene. Det blev en lang og sej kamp. 

Vores salgsshow har stadig stor publikumsdeltagelse og vi har tilsammen vist næsten 100 heste i 2003, og vi glæder os til at komme igang igen i det nye år.

Tæmningshallen er ved at være færdig, udendørs belysningen er sat op og den sidste etape bokse er ved at blive installeret.

10 føl blev født på stutteri KATULABO i år.

Fluga fra Husey blev kåret med total 7,82 som 4-gænger. Og ved Roskilde dyrskue blev Dropa fra Katulabo fløjhoppe med 23 point og ærespræmie, Gnyr's afkomssamling, som bestod af 7 stk. afkom, fik også 23 point og ærespærmie.

 
 

 

 

*

 
  d. 1. december 03   Gammur fra Toftum har fået nye ejere.

Lars og Charlotte i Ruds Vedby har købt Gammur fra Toftum. Gammur står nu til bedæknings-rådighed på Midtsjælland. Vi har dog beholdt en part i ham, så Gammur vil være tilbage på Stutteri Katulabo som gæste-hingst i juli-sept. 2005

Lars & Charlotte Jensen, mail: ccc50954@vip.cybercity.dk 

 

 

*

d. 2. november 03 Endnu et vellykket salgsshow er overstået. Trods framelding af de fleste heste fra Jon & Louise og Sanne pga. sygdom, viste vi alligevel 20 heste i forskellige aldre og prisgrupper.

Tak til Jer alle som kom forbi - det er stadig meget hyggeligt at se så mange interesserede islandshestefolk.

Vi planlægger et nyt salgsshow i februar 2004

 

*

d. 27. oktober 03 Vi har nu fået en ung islandsk fyr til at hjælpe os i stalden de næste 3 måneder. Han skal primært starte alle de nye ungheste op. Vi har omkring 10 stk. 4-5 års som skal begynde tilridningen samt to hopper som har gået med føl - Frostrós fra Sauðarnesi og Yla fra Katulabo

 

*

  d. 4. oktober 03   Så er vi klar til et nyt salgsshow

Lørdag d. 1. november 2003 kl. 13.00

på Stutteri Katulabo

klik her for at se invitation og salgslisten

 
 

 

 

*

 
  d. 16. september 03   Årets sidste kåring er overstået og Fluga forbedrede desværre ikke sin kåring, hun har ikke haft mulighed for at opnå optimal træning på grund af en lidt for lang ridepause i sommer.  
 

 

 

*

 
  d. 14. august 03   Tak til alle Jer som kom forbi til vores salgsshow - trods det meget gode strandvejr og selvom det ikke er heste i samme klasse som vi stadig har  printet på nethinden fra WM-2003 - er det dejligt at se at interessen for "almindelige" skovtursheste er så stor.

Næste salgsshow bliver i starten af november -03 og i ridehuset på stutteri KATULABO.

 
     

*

 
  d. 7. august 03   Så har vi fået det sidste føl for i år. Frigg fra Akurgerði som kom til Danmark i vinter har folet. Vi solgte Frigg i foråret men skal beholde hendes føl. Et smuk rød-blak hingsteføl efter Sær fra Bakkarkoti - kåret på Island i juni 03 med 8,97 i rideegneskaber - bygning 7,89 - total 8,54 Frigg er selv kåret med total 7,85 - 8,0 for tölt, sind, form u. rytter og forpart. Frigg's føl - Gimsteinn - har en forhånds-BLUP på 118. Klik på hans navn og se stamtavle med billeder og kåringer.  
 

 

 

*

 
  d. 12. juli 03  

Så inviterer vi igen til et nyt salgsshow.

Lørdag d. 9. august 2003 kl. 13.00

på Fogedgården i Tisvilde

klik her for at se invitation og salgslisten

 
 

 

  *  
  d. 6. juni 03   Vi må desværre blive hjemme fra Pinsestævnet - unghopperne har fået hoste og snot med hjem fra dyrskuet. Set i bakspejlet observerede vi en hest til dyrskuet som hostede, men lagde ikke noget idet, men ...... Hvor er det ærgerligt at ikke alle tager tro- og loveerklæringen alvorligt - husk at vores heste kan være raske smittebærer, så har du sygdom i stalden så lad også de raske dyr bliver hjemme. 

Kåringen på Hedeland d. 13-15 juni og DM ligeledes på Hedeland må vi også aflyse.

 
 

 

 

*

 
  d.4. juni 03   Hrókur er blevet bygningsbedømt i Island og det gik rigtig godt - 8,11 som 4 års tegner godt - så nu trænes han videre med henblik på fuldkåring måske allerede til efteråret.  
 

 

 

*

 
d. 2. juni 03 Roskilde dyrskue er slut og 3 travle dage med mange indtryk og gode oplevelser skal bearbejdes. Vores ungheste-samling efter Gnýr gik forrygende - den fik 23 point og ærespræmie - omregnet til en bygningsbedømmelse svarer det til 1. kl. Fløjhoppen i 3 års klassen blev Dropa fra Katulabo efter hoppen Þrá fra Katulabo, hun fik ligeledes 23 point og ærespræmie - en bygningsbedømmelse på 8,22. Vi er stolte og meget tilfredse med bedømmelserne.

Det næste store slag er Pinsestævnet og herefter kåringen på Hedeland, hvor Fluga fra Húsey og Ylfa fra Katulabo er tilmeldt.

 

*

  d. 16. maj 03 Endelig fik vi føl - i nat blev det første føl efter Nasi fra Hreppholum født på stutteri KATULABO. Lipurtá har i nat fået et hingsteføl - rød med blis - stor og velrejst som sin far.  
 

 

 

*

 
  d. 12. maj 03   Tak til alle Jer som besøgte os til vores salgsshow. Det er dejligt at se så mange seriøse og interesseret mennesker komme og se og prøve hestene. Denne gang havde vi også besøg fra både Sverige, Island og Tyskland og der blev sendt flere gode skovtursheste til Sverige. En enkelt hest nåede at blive solgt dagen før og der er stadig flere forhandlinger igang. Klik ind på salgslisten - der kommer hele tiden nye heste til salg.

Vi planlægger et nyt salgsshow allerede indenfor 3 måneder - så hold øje med annonceringen.

Sanne  -  Bo  -  Jón & Louise

 
 

 

 

*

 
  d. 30. april 03   Nu er det første store arrangement overstået og vi er ved at gøre klar til Hingsteshow på Hedeland d. 3. maj og salgsshow på Fogedgården d. 10. maj. Se hvordan det gik til kåringen for Fluga og Sæunn ved at klikke på deres navne. Vængur fik bekræftet sin islandske kåring og er nu klar til at modtage hopper til bedækning.  
 

 

 

*

 
  d. 17. april 03   Så er der klar til nyt SALGSSHOW. Også denne gang har vi inviteret Jón og Louise fra Holbæk, som vil viser nogle af deres salgsheste. Som tidligere vil der være lidt af hvert, både skovtursheste og kårede avls heste.

LØRDAG d. 10. maj 2003 kl. 13.00

på Fogedgården i Tisvildeleje.

 
 

 

 

*

 
  d. 5. april 03   Vi er nu ved at gøre klar til forårets 1. store kåring d. 24. - 27. april i Herning.

Vi har tilmeldt Vængur til kåringsbekræftigelse, Sæunn fra Bastebjeggård og Fluga fra Húsey skal til fuldkåring.

Og så er vi begyndt at tænke på de kommende føl, vi venter ialt 13 føl og de første kommer allerede i starten af maj. Det bliver de første føl her hos os efter Nasi. Udover Nasi venter vi også føl efter Fengur fra Ibisholi og Nagli fra Þufu.

Ligeledes er vi begyndt at gøre klar til Roskilde Dyrskue, som i år er rykket til week-enden 30. maj - 1. juni. Vi har tilmeldt ialt 5 heste, bl.a. vil vi lave en afkomssamling efter Gnýr med ialt 7 stk. afkom, herudover udstiller vi Dís fra Katulabo som er efter Gammur fra Toftum og Svana fra Neðra-Ási.

 
 

 

 

*

 
  d. 23. marts 03  

Nasi og Gnýr optrådte på isen i Århus Skøjtehal. Både Nasi og Gnýr viste god tölt til Istölt i week-enden. Gnýr med Siggi Óskarson i sadlen og Nasi med Bo i sadlen.

 
 

 

 

*

 
  d. 11. feb. 03   Tak til alle Jer som kom og gjorde vores salgsdag til en stor succes igen. Det er dejligt at der er så stor interesse for sådanne arrangementer. Der var omkring 200 som kiggede forbi og prøvede nogle af vores heste. Næste salgsshow bliver til foråret og denne gang rykker vi formentlig udendørs.

Vi er nu startet op på tilridningen af 10 ungheste i alderen fra 5-8 år, så vi håber der bliver mange nye heste til salg i løbet af et par måneder. Lige så snart de er klar til salg vil de blive sat på salgslisten med billeder.

 
 

 

 

*

 
 

 

 

d. 21. jan. 03   Ny hingst på stutteri KATULABO. Vængur på isen

Vi har netop hentet vores nye hingst i Billund. Vængur fra Auðsholtshjáleigu. Han er brunbroget og 5-gænger. Se ham til forårets hingstekåring på Hedeland, eller klik på hans navn og se og læs mere om ham nu.

 
 

 

 

*

 
  d. 11. jan. 03   Så er der klar til nyt SALGSSHOW. Denne gang har vi inviteret Jón og Louise fra Holbæk, som vil viser nogle af deres salgsheste. Som tidligere vil der være lidt af hvert, både skovtursheste og kårede avls heste.

SØNDAG d. 9. februar 2003 kl. 13.00

 
 

 

 

*

 
  d. 17. dec. 02   Vi er netop hjemkommet efter en hurtig tur til Island, fyldt med mange indtryk og hilsner fra venner. Lena er netop startet på træningen af vores unghingst Hrókur fra Þufu og det bliver spændende at følge ham de næste par måneder. Læs mere om Hrókur.

 Hrokur i stalden hos Gunnar Arnason

 
 

 

 

*

 
  d. 21.nov. 02   Det har været et travlt og spændende efterår. Vi er nu langt med træmningshallen og den fungere over al forventning. Vi har nu tid til at gå i gang med træningen af de nye ungheste. Der er flere lovende emner imellem og det bliver spændende at følge dem. Bl.a. har vi det sidste afkom der blev født efter Hrannar fra Selfoss, en 5 års unghoppe Yla fra Katulabo, og Ljonslöpp fra Stenholt, som skal tilrides nu i vinter. Desuden skal Fluga fra Húsey startes op igen efter lidt ferie og hun skal gøres klar til kåringen i foråret.   
 

 

 

*

 
  d. 18. nov. 02   Tak til alle der besøget os til salgsshowet, det blev en hyggelig dag for os og vi ses igen til foråret.

Salgshow d. 16.11.02 Salgsshow d. 16.11.02

 
 

 

 

*

 
  d. 15. okt. 02   Der inviteres til stort SALGSSHOW lørdag d. 16. nov. kl. 13.00. 

Der vil som tidligere være mange heste til salg og der bliver rig mulighed for at prøve hestene under trygge forhold i ridehuset. {Klik her får at gå direkte til salgslisten.}

 
 

 

 

*

 
  d. 22. juli 02   Opførelsen af vores nye tilbygning - "tæmningshallen" - er i fuld gang, vi forventer at kunne invitere til salgsshow og indvielse af hallen midt i november .

Bygning af ridehuset påbegyndes "Skallen" til ridehuset er rejst

 
 

 

 

*

 
  d. 22. juli 02   3 hopper skal til fuldkåring i Billund d. 23.-25.aug 02 Hrefna fra Brunemark, Tinna fra Katulabo og Sæun fra Bastebjerggård  
 

 

 

*

 
  d. 1. juli 02   Vi holder nyt salgsshow på Fogedgården i Tisvildleje sammen med Sanne og Ivar d. 14. juli kl. 13.00  
 

 

 

*